Edith Nielsen
ø-arkivet Omø





Baggrunden for ø-arkivet
Omø
Ø-arkivets samlinger
Ø-arkivets opgaver
Ø-arkivets brugere
Praktiske oplysninger





Baggrunden for ø-arkivet Omø
Edith Nielsen
En mindestue
Fakta om ø-arkivet



Edith Nielsen
Edith Nielsen var enebarn efter Husmand Peter Nielsen og jordemoder Thora Nielsen.
Edith blev gift med Aage Nielsen. Hun var kun 14 år, da hun begyndte i Omø kirke som organist, hvor hun blev fastansat som 17-årig. Da hun havde 50 års jubilæum, modtog hun Dronningens fortjenstmedalje.
I en lang årrække var Edith tillige medlem af menighedsrådet, hvor hun bestred flere tillidshverv. Hun blev ca. 80 år og var organist på Omø i 68 år.
Inden sin død testamenterede Edith Nielsen sit hus og en startkapital på et hundrede tusinde kroner til oprettelse af et lokalhistorisk arkiv på Omø skabt i hendes gamle byhus – et hus, som er omkring 200 år gammelt. Huset havde sin egen historie og kunne siges at være slidt – godt og grundigt, efter at have været lejet ud til skiftende familier gennem mere end 100 år. Det havde også tjent som høkerbutik og forskole i perioder - jo i sandhed et hus med sin egen sjæl.


En mindestue
Som tak til Edith Nielsen for hendes gave, blev det besluttet, at en af stuerne
skulle indrettes som en mindestue, som den stod med hendes ting, da hun
forlod verden.
Mindestuen er en af de 4 stuer, som var i Ediths hjem i det husmandshus
hun arvede efter sin mor, der havde arvet det efter sin mor.
Stuen giver et godt indtryk af, hvordan Ediths hjem så ud, og stuen står
med alle hendes originale møbler og effekter. Flere data kan hentes i stuen.


Fakta om ø-arkivet
Arkivet er oprettet 13. september 1997. Arkivet er privatejet med en
forening på omkring 150 medlemmer.
Bestyrelsen for ø-arkivet Omø består af:
Alfred Christensen, kasserer, Omø 58199033
Eva Jeppesen, bestyrelsesmedlem, Slagelse 58520353
Gudrun Storm, bestyrelsesmedlem, indtrådt som suppleant for
Ole Odsgaard, sekretær, Omø 58199180
Einar Storm, formand & arkivleder, Sorø/Omø 57833032,
e-mail:
einarstorm@privat.dk
Arkivet er medlem af Lokalarkiverne i Vestsjællands Amt (LAVA) og af
Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)



Ø-arkivets samlinger
Arkivet rummer arkivalier fra Omø og i slægtsmæssige sammenhæng tillige oplysninger fra Agersø.
Arkivalierne giver et billede af øens nyere historie med vægten lagt på gårdenes historier og de slægter, der har været knyttet til disse.
I arkivet er der derfor mulighed for at få svar på mange spørgsmål omkring slægternes historier.
Mange af de ældre på Omø er blevet interviewet om deres gøren og laden. Hermed har arkivet fået en værdifuld samling af sprogoptagelser med den helt specielle Omødialekt, der desværre er stærkt på retur. Samtidig giver indholdet af disse samtaler os et godt supplement til vor viden om de omøske forhold inden for de sidste menneskealdre.
Arkivet har en pæn samling af fotos af handlinger på øen, og med hensyn til personer, der har levet og boet på øen, er samlingen i dag på mere end 1000 fotos, der alle er skannede i A4 s/h.


Ø-arkivets samlinger i overskrifter:
Fyrets historie
Slægternes historie med angivelse af personrække, begivenheder og billedmateriale.
Gårdenes historier
Opsamling af sæder og skikke gennem årtier
Kirkens historie
Skolens historie
.


Ø-arkivets opgaver
At indsamle
At bevare
At formidle
At udføre medlemspleje
At få økonomien til at hænge sammen

Indsamling
af arkivalier - papirfotos, samtaler på bånd,
musik, video, film
Bevaring
af det indsamlede materiale samt vedligeholde
ø-arkivets hus og have
Formidling via fremvisning - skiftende og blivende udstillinger
og ved udarbejdelse af undervisnings- og udstillings-
materialer samt delrapporter.

Som en del af formidlingen er der i arkivets regi gennem de sidste år udgivet 4 hæfter. Det drejer sig om Omøs KulturHæfter, som alle handler om øen:
Blomster på Omø
af Gunhild Jensen, "Lillebo" Omø
Fugle på Omø
af Poul Erik Hansen, Omø
Historier fra Omø
af Helge Nielsen, Omø
Huse og gårde på Omø
af 6 forfattere, alle med tilknytning til Omø
Hæfterne koster alle 50 kr. stykket.

4 gange om året udsendes et NYHEDSBREV til arkivets medlemmer. Her er arkivets forhold under lup, og medlemmerne får desuden mulighed for at se nogle af de mange fotos, som gennem årene er indsamlet på øen.

Om økonomien er at fortælle, at den hviler på et årligt tilskud fra Skælskør kommunes kulturforvaltning på 10.000 kr. – et beløb, som vi også betragter som et skulderklap, ikke mindst fordi det giver en adgangsbillet til søgning af fondsmidler.
Dernæst betaler foreningens 150 medlemmer kontingent på 75 kr. Desuden er der en beskeden sum af frivillige tilskud fra venlige gæster. Der er naturligvis ikke tale om nogen form for entre, da vi endnu hylder princippet om gratis adgang til lokalarkiverne ligesom til folkebibliotekerne. Endelig hviler huset og dets resultater på de få medarbejdere, som endnu ikke er løbet tør for energi, ideer og lyst.



Ø-arkivets brugere
Slægtsforskeren
Deltagere i slægtsstævner, skolejubilæer,
fætter/kusinearrangementer m.v.
Danske turister og endagsgæster
Studerende
Gæster i familier hvor man vil vise noget frem

og mange mange andre

Ø-arkivet er blandt meget andet stedet hvor slægtsforskeren
med rødder på Omø eller Agersø kan få viden om slægterne
tilbage i tiden.
Det er tillige et helt unikt sted for den studerende fra gymna-
sierne, seminarierne, fra universiteterne eller andre højere
læreanstalter, der mangler stof til at få løst en årsopgave, et speciale eller anden form for faktuel opgave om en af de danske småøer og de helt specielle forhold, der hersker her.



Praktiske oplysninger
Beliggenhed
Entré
Åbningstider
Medlemskontingent
Guidede ture

Beliggenhed: ø-arkivet Omø er beliggende midt i Omø by, med adressen Husmandsstræde 13.

Entré:
Som i alle andre lokalarkiver i Danmark er brugen af arkivet gratis, men da arkivet er et privat finansieret lokalarkiv, modtages evt. tilskud til arkivets elregning med stor taknemmelighed.

Åbningstider:
I alle skolebørnenes ferier, juleferien undtaget, alle dagene mellem kl. 10 - 12 og 14 - 16.
Uden for disse tider kan der træffes aftaler på telefon 57833032.

Medlemskontingent:
p.t. kr. 75 om året.

Guidede ture:
Efter at have besøgt arkivet kan der aftales guidede småture rundt om i landsbyen af en times varighed eller efter ønske. Her vil man kunne få nogle af de mange historier, der knytter sig til byens gårde, huse og kirke og ikke mindst de mennesker, der gennem tiderne har levet og boet her.
Forinden aftales en rimelig pris.
Til top
Til top
Til top
Til top
Ida Iversen, som deltog i en studiekreds, der gennem en periode på 8 vintersæsoner med start 1988/89 lagde grunden til ø-arkivet Omø. Ida Iversen tilførte gennem en energisk indsats studiekredsen stor viden om slægtsforskning.
Ida Iversen døde i 2000.

Til top
TIL FORSIDE